Er I en organisation, kommune, forening, FGU-skole, selvejende institution eller en virksomhed, kan I søge om midler til at gennemføre målrettede indsatser, der understøtter unges anvendelse af kulturpas i meningsfulde fællesskaber?
I kan søge op til 100.000 kr. pr. ansøgning, og indsatserne skal finde sted i 2025 eller 2026.
For hvert år er der afsat 5,5 mio. kr. til formålet. Muligheden for at ansøge lukker, når alle midler er brugt.
Bevillinger kan gives fuldt, delvist eller afslås – I er derfor ikke garanteret det fulde ansøgte beløb.
Ved fordeling af midlerne lægges der særlig vægt på følgende:
- Midlerne skal komme flest muligt unge til gode
- Midlerne skal fordeles bredt i hele landet
- Midlerne skal anvendes til mange typer af formål og aktiviteter
- Midlerne skal direkte understøtte anvendelsen af bevilgede kulturpas
- Der indgår aktører, der har berøringsflade med målgruppen
Ansøgninger behandles løbende, og I får svar hurtigst muligt efter, at vi har modtaget ansøgningen og senest inden for 4 uger.
Hvis I efter afslutningen af indsats/aktivetsperioden har ubrugte midler, eller I har anvendt midlerne uden for formålet, skal disse tilbagebetales til Det Nationale Partnerskab for kulturpas senest én måned efter, at indsatsen/aktiviteten er afsluttet.
I må gerne indsende flere ansøgninger. Dog opfordres der til, at I ikke indsender enkelte ansøgninger på mindre end 1.000 kr.
OBS - Vi vil i dette ansøgningsskema starte med at spørge ind til oplysninger, som vi har brug for, for at I, efter evt. godkendt ansøgning, kan modtage bevillingen fra os.
Vær opmærksom på at alle felter i skemaet skal udfyldes.